Illegale blade | Illegal Presse (2024)

Danske modstandsgrupper udsendte op imod 25 millioner illegale blade under besættelsen. De var et vigtigt redskab for modstandsbevægelsen i opinionskampen, kampen om at påvirke befolkningens holdninger. De illegale blade var enige om, at almindelige danskere skulle overbevises om at støtte modstand og afvise nazismen, besættelsesmagten og samarbejde med Tyskland.
Men derudover var bladenes politiske holdninger forskellige.

Bladproduktion

I begyndelsen blev bladene skrevet på skrivemaskine og mangfoldiggjort på gammeldags kopimaskiner som duplikatorer med håndsving. Men med tiden blev mange blade produceret på trykkerier - ofte foregik det om natten af sikkerhedshensyn. Salg af støttemærker og illegale bøger samt pengeindsamlinger hjalp med at finansiere indkøb af papir. Når bladene var færdige, blev de typisk sendt med toget eller transporteret i barnevogne og på cykler til hemmelige centraler, som sørgede for at få bladene omdelt til netværk eller sendte store børn ud for smide undergrundsblade i postkasser ogind ad folks brevsprækker.

Kommunistiske blade

Efter det tyske angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941 blev de danske kommunister jaget af dansk og tysk politi, og deres parti, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), blev forbudt. Når partiet var forbudt, kunne kommunisterne kun udtrykke deres synspunkter over for befolkningen illegalt. Derfor udsendte de i efteråret 1941 Politiske Maanedsbreve,Danmarks første illegale blad.Fra marts 1942 hed bladet Land og Folk. Det var en nationaltklingende titel, som passede med kommunisternes mål om at få mange danskere i tale. Bladet udkom mod slu*tningen af krigen i over 100.000 eksemplarer pr. nummer.
Der var mange andre kommunistiske blade, fx Nyt fra Sovjetunionen og Ugens Nyt, og mange lokale kommunistiske blade som Trods Alt (Odense), Gry (Næstved) eller Vestjyden (Esbjerg). De kommunistiske blade bragte især nyheder fra Sovjetunionen og Østfronten, men havde også stor fokus på politiske og sociale forhold i Danmark.

Frit Danmark – undergrundspressens flagskib

Ved nytår 1941-42 kontaktede kommunisterne den konservative leder John Christmas Møller. Kommunisterne ønskede nemlig at etablere en bred nationalfront mod samarbejdspolitikken og besættelsesmagten.
Sådan blev den tværpolitiske organisation Frit Danmark skabt. Her mødtes tidligere politiske dødsfjender som kommunister og konservative med socialdemokratiske modstandere af regeringens samarbejdslinje. Deres mål var at skabe og styrke modstand. Det kunne ikke lade sig gøre via de almindelige og censurerede dagblade. Derfor udsendte de fra april 1942 et illegalt blad, de kaldte Frit Danmark efter deres organisation.
Frit Danmark blev det mest kendte illegale blad og talerør for modstandsbevægelsens ledelse, Frihedsrådet, fra dets dannelse i 1943. Bladet udkom i over 100.000 stk. til befrielsen og blev udsendt over hele landet af lokale Frit Danmark-grupper, som samtidig udsendte deres egne lokalblade.

Borgerlige blade

I slu*tningen af 1941 begyndte en gruppe mennesker i Valby at arbejde illegalt og udgive et blad, de kaldte De frie Danske.
De frie Danske kritiserede den danske regerings samarbejdspolitik med Nazityskland især ved at angribe nogle af regeringens fremtrædende politikere som fx udenrigsminister Erik Scavenius. Desuden bragte De frie Danske lister – ”den blå bog” – hvor politikere, forretningsfolk og ”tyskerpiger” blev hængt ud.
Bladet blev kaldt for ”det illegale Ekstrablad”. Tonen i De frie Danske var nemlig frisk og fræk. Desuden var det et af de første undergrundsblade, der bragte fotos. Bladgruppen havde gode kontakter til de lovlige aviser, og i lange perioder blev bladet produceret af professionelle avisfolk. De frie Danske blev det første ikke-kommunistiske illegale blad. Det udkom til befrielsen i oplag på op til 20.000.
Der udkom efterhånden mange andre borgerlige blade, som Hjemmefronten eller Studenternes Efterretningstjeneste.

Andre blade

Bladene havde ikke kun forskellige politiske holdninger, de var også meget forskellige i den måde, de kommunikerede på, ligesom deres målgrupper varierede. Nogle blade var landsdækkende, andre var som små lokalaviser, der først og fremmest bragte lokale nyheder og rygter. Andre igen henvendte sig særligt til bønderne, fiskerne eller til de unge.
Især fra slu*tningen af 1943 piblede der i alle ender af Danmark illegale blade frem. Dansk Presse med mange fotos kom fra 1943-45, i samme periode udkom Den danske Parole, mens Muldvarpen, som var et satireblad, udkom fra slu*tningen af 1944. Bladet blev udgivet af folk fra det kristent-nationale parti Dansk Samling, der også fra november 1944 til befrielsen udgav et illegalt dagblad, nemlig Morgenbladet. Endelig udkom det amerikanske Foto Revy, der lignede et flot ugeblad. Foto Revy blev smuglet ind i Danmark, hvor det blev trykt og rundsendt i en dansk udgave.

Læs mere

www.befrielsen1945.dk
Gads Leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002. Se under illegal presse.
www.besaettelse-befrielse.dkSe under illegale blade.

Kilder

Kilde 1a De frie Danske, dec. 1941
Kilde 1b De fri Danske, april 1944
Kilde 2 Frit Danmark, april 1942
Kilde 3a Nyt fra Sovjetunionen, nov. 1944
Kilde 3b Ugens Nyt, juli 1943
Kilde 4 Dansk Presse, sept. 1944
Kilde 5 Den danske Parole, nov. 1943
Kilde 6 Ungdommens Røst, april 1944
Kilde 7 Hjemmefronten, febr. 1943
Kilde 8 Muldvarpen, okt. 1944
Kilde 9a Foto Revy, sept. 1944
Kilde 9b Foto Revy, juli 1944
Kilde 10 Ungdommens Røst, løbeseddel maj 1945